Rodfrugter

Generelt for rodfrugter er, at de har mange kostfibre. De har rigtig mange gode vitaminer og mineraler, som ikke kan fremstilles syntetisk. Det er vitaminer og mineraler, som vores krop har rigtig meget brug for. 
Generelt kan næsten alle rodfrugter spises rå, koges, steges, bages i ovn, og ikke mindst, kan de revet i kagedej, give en rigtig god svampet, smagfuld og sundere kage.
 I gamle dage var rodfrugterne mere bitre, men det har man avlet væk, hvilke er synd og skam, for de bitterstoffer var med til at gøre os sundere. Forsøg med diabetikere viser, at de, der får grøntsager med bitterstoffer, får sænket deres insulinbehov. 

Gulerødder

Gulerødder kan fås i mange forskellige farver, men de orange er de mest normale i butikkerne. 

En gulerod skal helst være fast og sprød. 

Gulerødder har et højt indhold af kostfibre, hvilket holder gang i din fordøjelse og giver dig en mæthedsfornemmelse.

Gulerødder indeholder en masse vitaminer og mineraler, der er gode for kroppen. Men det er bedst at spise gulerødder sammen med andet mad, for A og K vitaminer kan kun optages i kroppen sammen med fedt.

Pastinak

Pastinak er en grov, gulliggrøn skærmplante, som er i familie med fx skvalderkål og bjørneklo. Pastinak er to-årig, dvs. den blomstrer først andet år.

Pastinakkens bladdele indeholder en plantegift. Derfor skal man undgå hudkontakt med planten, idet giften gør huden følsom over for sollys og giver blærer på huden.

Munkene har brugt pastinak til at helbrede flere forskellige sygdomme, men munkene måtte ikke indtage pastinak som grøntsag, fordi den gav kvindelyst.

Pastinak, som vi kender i supermarkedet, er forædlet i gennem mange år, så den kan vi roligt spise.

Persillerod

Persillerod har sæson efterår og vinter. Persillerod er i skærmblomstfamilien og er en variant af persille og stammer oprindelig fra Middelhavsområdet. Den er før i tiden brugt som lægeurt.

Det er en opsvulmet rod, hvor man også kan spise bladene, og de spirer, der kan komme på dem om vinteren, kan erstatte persille.

Persillerod dufter og smager som persille.
Den er mild i smagen. I rå tilstand er persillerod sprød og knasende.

Selleri

Selleri er en gammel kulturplante. Man har fundet rester af selleriblade i ægyptiske grave fra ca. år 1100 f. Kr.  

Men først i 1600 tallet begyndte man at dyrke selleri i haver. Selleri har været brugt medicinsk, men i dag bruger vi den mere i madlavning, det kan være i supper men også som tilbehør.

Den er også værdsat for dens lave indhold af kalorier og høje indhold af næringsstoffer, der bidrager til et bedre helbred og vægttab.

Rødbeder

Rødbeder har mange kostfibre, som holder gang i din fordøjelse og gør dig mæt. Rødbeder har et højt indhold af vitaminer, som C og B-vitaminerne tiamin og folat. Vitaminerne styrker dit immunforsvar, røde blodceller, hud og DNA og hjælper din krop med at omdanne maden til energi. Men nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Rødbeder er kilde til mineralet kalium, som kan sænke dit blodtryk styrke dit blodomløb.

Jordskokker

Jordskokker har en nøddeagtig smag, og er som rå meget sprøde. 

Jordskokker har et højt energiindhold. De er kilde til folat, som er en naturlig B-vitamin, som styrker dine røde blodceller, immunforsvar, hud og DNA. 

Derudover et højt indhold af kalium og fosfor, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk. 

Men noget af det, der er vigtigt, er, at de indeholder inulin, som er et sukkerstof. Men det er et sukker stof, der ikke kan optages af kroppen. Derfor er det rigtig godt for diabetikere. Man skal være opmærksom på, at nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning.