Vi har set spor efter rådyr, men vi har også set dem tidligt om morgenen eller sent aften, men kun ganske kort. Derudover har vi set en mårhund. Ræven har også været her nogle gange, men det er fordi, vi har høns. Det er jo et dejligt tag selv bord, især hvis den har hvalpe.
Ræven er et dyr, der hører til i naturen. Men den er god til at tilpasse sig, så hvis bare der er tilstrækkelig med føde, og den ikke bliver jaget, kan den leve næsten alle steder. Ræven kan leve ligeså godt i byen som på landet, men den vil fortrinsvis vælge landet, hvor det er nemmere at lave nogle rævegrave til ungerne.
Ræven lever af smågnavere, småfugle, insekter, frugter, bær og i byerne er det også madrester.
Ræven har en skarp lugte- og høresans, som den bruger til at orientere sig, men også til at fange smådyr. Derimod ser den dårligt.
Rævens synssans er dårlig, så den ser kun et groft billede af omgivelserne. Du skal derfor stå helt stille, hvis du ser en ræv, og vil iagttage den lidt længere. Men det virker kun, hvis du står i modvind.
Ræve parrer sig i januar/februar.
Hvalpene fødes i februar-marts, og der er 4-7 rævehvalpe i et rævekuld.
Mårhunden er et invasivt dyr.
Mårhunden er en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi den formerer og spreder sig så hurtigt, at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.
Mårhunden må reguleres 24/7 hele året
Mårhunden kan være bærer af rabies og den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker.
Mårhundens spor er mere rundt end spor af ræv og hund. Mårhunden har fire små trædepuder, der er tæt på mellempuden. Tæerne er spilet regelmæssigt ud.
Rådyret er den mindste hjorteart i Danmark.
Med en skulderhøjde på 65-75 cm og en vægt på 20-25 kg.
Øjnene sidder langt fra hinanden og ørerne er store, snuden er sort.
Vinterpelsen er gråbrun og tykkere og længere end den røde, glatte sommerpels.
Rådyret er planteæder. Om vinteren udgør den underjordiske del af anemone, skud og knopper af løv- og nåletræer samt vinterafgrøder en vigtig del af føden. I forårs- og sommermånederne er det kimplanter af løvtræ, urter og friske blade, der foretrækkes. Men også bog og agern kan indgå i føden.
I maj og juni fødes der over 100.000 rålam i Danmark. Rådyrene findes over hele Danmark, og lever i områder med en blanding af skov og åbne landskaber. De er aktive om morgenen og om aftenen.
Ophavsret ©