Stålorm
Stålormen er en øgle ligesom f.eks. firben. Den har blot ingen for- og baglemmer. Hannerne er som regel ensfarvede brune. Hunner og unger har klart mørkere sider og en tynd, sort rygstribe. Den kan blive op til 45 cm lang. Heraf udgør hoved og krop de 20 cm. Men ofte er stålormen meget kortere, da halen hos gamle og store dyr ofte er brækket af.
Stålormen er meget langsommere end en slange og har også et meget mindre hoved.
Den spiser snegle (uden hus), regnorme, tusindben, insekter og edderkopper. Jagten foregår mest om natten.
Stålormen er mest almindelig i en fugtig løvskove og haver.
Den lever skjult og bevæger sig kun meget lidt omkring. Den opholder sig gerne i myretuer, måske fordi den udnytter varmen fra tuen.
Stålormen taber halen ligesom firben, men der gendannes kun en kort halestump.
Stålormen føder ca. 8 unger i august – september måned. Hvis der er koldt i de måneder, kan hun vente til næste forår med at føde.
Stålormen går i dvale i løbet af september og oktober. De overvintrer i ned til 70 cm. dybe hulrum i jorden.
Stålorme har mange fjender, som pindsvin, ræv, grævling, mår, ilder og tamkat. Desuden tages den af fugle som hønsefugle, krager, ugler og rovfugle.
Alm. firben
Skovfirben/almindeligt firben er slanke og har en spinkel krop med korte ben, der får dyret til at krybe tæt på jorden og giver det et fladtrykt udseende. Hovedet virker også fladtrykt med jævnt tilspidset snude.
Den kan blive op til 18 cm lang, og halen udgør mere end halvdelen.
Skovfirben/almindeligt firben lever især af insekter som bladlus og andre smådyr, bl.a. edderkopper.
Man kan finde mange skovfirben/almindeligt firben, hvor der er meget varieret natur.
Skovfirben/almindeligt firben føder unger i modsætning til markfirbenet, der lægger æg. Ungerne fødes sidst i juli og først i august. De føder 5 – 7 unger.
Vi har set den flere gange i haven, men har desværre ingen billede af den.
Hugorm
Hugormen er en slange med en tydelig sort zigzag stribe ned ad ryggen. Dog kan nogle hugorme være ensfarvede sorte eller brune.
Hugormen kan have en længde på 35 – 110 cm., og det er hunnerne, der er størst.
Hvis man er uheldig at blive bidt af en hugorm, bør man søge læge. Hvis det er hund eller kat det går ud over, bør man opsøge en dyrlæge.
Den findes i klitter, på heder og i næringsfattige moser. Men ses også langs marker, levende hegn, i åbne skove, i skovmoser og omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på.
Hugormen er vekselvarm, og derfor kun aktiv, når temperaturen er høj nok. Den kan klare sig med et meget beskedent fødeindtag, som består af firben, stålormeunger, frøer, småpattedyr og fugleunger, som sluges hele.
Hugormen føder 7-10 levende unger, i begyndelsen eller midten af august. Ungerne har allerede zigzagstriben fra fødslen.
Hugormen blev fredet i 1981. Den må som udgangspunkt ikke fanges eller slås ihjel
Magda har set flere i vores mose, men fik desværre ingen billeder.