Rabarberkompot
400 g rensede rabarber
75 g lyst rørsukker
Vaniljecreme
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
2 tsk. majsstivelse
Korn af ½ stang vanilje
2 dl letmælk
50 g smuttede mandler
125 g makroner
Evt. portvin eller sherry
2 dl piskefløde
Skær rabarberne i små stykker på ca. 1 cm. Kom rabarber og sukker i en gryde og kog i ca. 10 min. ved svag varme. Tag gryden af varmen og afkøl kompotten.
Pisk æggeblommer sammen med sukker, majsstivelse og vaniljekorn i en gryde. Hæld mælken i gryden og kog op under piskning til cremen tykner.
Hæld cremen i en skål, drys overfladen med en smule sukker og afkøl. Smut og hak mandlerne og vend dem i cremen.
Pisk fløden til en let skum. Knus makronerne. Hæld evt. lidt portvin eller sherry over. Fordel lagvis i glas rabarberkompot, makroner, vaniljecreme og flødeskum.