Bookmark and Share     Sitemap
 

Om hyld

I gamle dage groede der en hyld ved alle gårde og husmandssteder. Man troede, at hylden holder onde ånder væk. Derfor blev den ikke fældet eller brugt som brænde, for så slap djævlen løs.
 
Alt fra hyldetræet kan bruges. Af blomsterne kan laves gele eller saft. De kan kandiseres til kager eller dyppe hele skærme i dej og friturestege dem.
 
Blomsterne kan også tørres og bruges som te.
 
De grønne bær kan syltes som kapers, og de modne bær kan både blive til gele, sirup, saft eller suppe. Ønskes der noget lidt stærkere, så kan der laves likør eller snaps af hyldebær.
 
Hår eller stof kan farves med hyldebær.
 
Bladene fra hyldetræet kan lægges i vand og bruges til at fjerne skadedyr på andre planter.
 
I gamle dage strøede man hyldeblade ud på gulvet i laderne for at holde fluer væk.
 
En gammel hyldegren kan bruges af børn til at snitte en fløjte.
Himmerlands Urte- og Sansehave | CVR: 2776 9152 | Hæsumvej 74, 9530 Støvring  | Tlf.: 2426 7405