Bookmark and Share     Sitemap
 

Frugttræer

Når man vælger frugttræer, er der mange muligheder, ikke bare forskellige sorter, men også hvilken rod, frugttræet er lavet på, og der vil dem med små haver vælge dværgstammer, men der er større problemer med sygdom i de frugttræer.
 
De fleste frugttræer er lavet på en grundstamme, der giver middelstore træer.
 
Hvis man skal have et rigtig godt frugttræ, skal det være lavet på en vildstamme, men det giver til gengæld også store og kraftige træer.
 
Der er mange fordele ved at have frugttræer i haven. Bl.a. vil rødderne gå dybt ned i jorden og hente mineraler og næring, som de så afgiver ved at sætte masser af frugt, men også når de smider bladene om efteråret. Det gavner dog ingen, hvis man kører bladene og nedfaldsfrugt på genbrugsplads. Det er langt bedre at lade orm og mikroorganismerne klare den opgave.
 
Men det vigtigste er, at frugttræer har en betydelig flottere blomstring end mange prydtræer, og ikke nok med det, de sætter masser af frugt, som man kan følge udviklingen af hele sommeren. De ender med at skifte farve, når de modner.
 
Der er ikke noget som at plukke sin egen frugt og nyde den, mens man går rundt og nyder haven. Man kan også sætte sig under frugttræet og nyde den ny-plukkede frugt, og ikke mindst sidde og filosofere over, hvor godt livet er.
Himmerlands Urte- og Sansehave | CVR: 2776 9152 | Hæsumvej 74, 9530 Støvring  | Tlf.: 2426 7405